Maskin- og elsikkerhed

Alle maskiner og alt løftegrej skal være CE-mærkede og overholde gældende lovgivning, herunder Maskindirektivet og Arbejdstilsynets vejledninger. Det betyder, at maskinen skal være designet og produceret med indbyggede sikkerhedsfunktioner såsom nødstop, afskærmning og advarselsmærkater.

Nødstop skal være let tilgængeligt og funktionstestet regelmæssigt, så maskinen kan standses øjeblikkeligt i en nødsituation.

Skærme og afskærmninger skal altid være på plads og i funktionsdygtig stand, og ved automatiserede maskiner bør der anvendes lysgitre eller anden adgangskontrol for at forhindre utilsigtet adgang til farlige områder. Maskinen må aldrig ændres eller omgås med hensyn til sikkerhedssystemer, da dette kan udsætte operatøren for alvorlig risiko.

Maskinsikkerhed handler også om korrekt vedligeholdelse – en maskine, der ikke er serviceret eller rengjort, kan hurtigt blive farlig.

Risikovurdering

Før en maskine eller et løftegrej tages i brug, skal der foretages en grundig risikovurdering. Dette omfatter:
• Identifikation af alle potentielle farer (mekaniske bevægelige dele, elektriske komponenter, støv, støj osv.).
• Vurdering af risikoens alvor og sandsynlighed.
• Implementering af forebyggende foranstaltninger, fx afskærmning, sikkerhedsbrydere eller korrekt placering af arbejdsområde.
• Kontrol af gyldige godkendelser af stropper, løftekæder og løfteøjer.

Uddannelse

Kun uddannet og instrueret personale, der har gennemført minimum ét uges bestået værkstedskursus hos IFA, må betjene maskiner. Uddannelsen skal inkludere:
• Forståelse af maskinens funktioner og sikkerhedssystemer.
• Instruktion i korrekt start, drift, stop og vedligeholdelse.
• Kendskab til nødsituationer og nødstopprocedurer.
• Information om personlige værnemidler (PPE) og korrekt brug af disse.

Løbende opdatering og genopfriskning af viden er vigtig for at undgå fejl og ulykker.

Se i øvrigt afsnittene vedrørende bearbejdningsmaskiner, løftegrej og montage.

Bearbejdningsmaskiner indebærer flere forskellige typer risici, som alle kræver opmærksomhed og forebyggelse. En af de mest åbenlyse farer er de mekaniske risici. Maskiner med roterende eller bevægelige dele kan forårsage fastklemning, indtrækning, afskæring eller påkørsel, hvis man kommer for tæt på. Disse ulykker sker typisk, når afskærmninger mangler, arbejdsstillinger er uhensigtsmæssige, eller operatøren ikke er tilstrækkeligt oplært. Konsekvenserne kan være alvorlige, herunder knoglebrud eller amputationer, hvorfor korrekt afskærmning, brug af nødstop og grundig instruktion er helt afgørende.

Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø ved bearbejdningsmaskiner

Alle maskiner skal være CE-mærkede og overholde gældende lovgivning, herunder Maskindirektivet og Arbejdstilsynets vejledninger. Maskinerne skal være designet med indbyggede sikkerhedsfunktioner såsom nødstop, afskærmning og advarselsmærkater. Nødstop skal være let tilgængeligt og funktionstestet regelmæssigt, og skærme samt afskærmninger skal altid være på plads og funktionsdygtige. Ved automatiserede maskiner bør lysgitre eller anden adgangskontrol anvendes for at forhindre utilsigtet adgang til farlige områder. Maskinen må aldrig ændres eller omgås med hensyn til sikkerhedssystemer, da dette kan udsætte operatøren for alvorlig risiko. Maskinsikkerhed handler også om korrekt vedligeholdelse – en maskine, der ikke serviceres eller rengøres, kan hurtigt blive farlig.

Tunge løft og ergonomi

I henhold til Arbejdsmiljøloven må en voksen medarbejder maksimalt løfte 25–30 kg manuelt og 20 kg ved bæring under optimale forhold. Ved gentagne løft, dårlige arbejdsstillinger eller asymmetriske løft skal vægten reduceres, og hjælpemidler som kraner, løfteværktøj eller teamwork anvendes. Formålet er at forebygge rygskader, muskel- og ledsmerter samt langvarige belastningsskader. Se i øvrigt afsnittet om løftegrej.

Støj og vibrationer

Bearbejdningsmaskiner kan generere høje lydniveauer og kraftige vibrationer. Gentagen eksponering for støj over 80 dB(A) kan føre til permanent høreskade, tinnitus eller andre høreproblemer. Arbejdsmiljøloven begrænser eksponering ved 85 dB(A) til maks. 8 timer dagligt, og over 87 dB(A) kræves støjreducerende foranstaltninger. Langvarige vibrationer fra håndtag eller kontrolpanel kan medføre hånd-arm-vibrationssyndrom (HAVS), muskel- og ledsmerter samt nedsat blodcirkulation. Forebyggelse inkluderer høreværn, vibrationsdæmpende handsker, korrekt arbejdsstilling, rotationsordninger og pauser.

Risikovurdering

Før en maskine tages i brug, skal der foretages en grundig risikovurdering. Denne inkluderer identificering af alle potentielle farer såsom mekaniske bevægelige dele, elektriske komponenter, spåner, støv og støj, vurdering af risikoens alvor og sandsynlighed samt implementering af forebyggende foranstaltninger, eksempelvis afskærmning, sikkerhedsbrydere og korrekt placering af arbejdsområde.

Uddannelse og instruktion

Kun uddannet og instrueret personale med minimum 1 uges bestået værkstedskursus hos IFA, må betjene maskiner. Uddannelsen skal omfatte maskinens funktioner og sikkerhedssystemer, korrekt brug af nødstop, drift og vedligeholdelse, håndtering af nødsituationer samt korrekt anvendelse af PPE (personlige værnemidler). Instruktion skal gentages regelmæssigt, så medarbejderne altid er opdaterede på sikker praksis og korrekt maskinbetjening. IFA afholder værkstedskursus en gang årligt. For yderligere information kontak Torben Hyltoft Thomsen +45 23 38 24 67 / hyltoft@phys.au.dk

Ved brug af maskiner uden for normal arbejdstid må dette kun foregå efter forudgående aftale med den ansvarlige for værkstedet, og når der er mindst to personer tilstede, hvoraf mindst en med et værkstedsbevis. Ved studerendes brug af værkstederne skal de have tegnet en ansvarsforsikring og eventuelt en heltidsulykkes-forsikring, da der fra Statens side ikke er tegnet forsikring for de studerendes arbejde i laboratorier og på værksteder

Vigtige risici ved bearbejdningsmaskiner

Maskinerne indebærer flere typer risici:

• Mekaniske risici: Fastklemning, indtrækning, afskæring og påkørsel. Skærende værktøj kan forårsage alvorlige sår eller amputationer, mens tunge komponenter kan give knusningsskader. Forebyggelse omfatter korrekt afskærmning, nødstop, sikkerhedsafstande og PPE.
• Elektriske risici: Stød, kortslutning og brand kan opstå ved fejl, beskadigede kabler eller fugt. Forebyggelse omfatter regelmæssig kontrol af kabler og installationer, korrekt jordforbindelse og anvendelse af fejlstrømsafbrydere (HPFI).
• Støj og vibrationer: Langvarig eksponering kan medføre høreskader og HAVS. Forebyggelse omfatter høreværn, vibrationsdæmpende handsker, begrænset arbejdstid og rotationsordninger.
• Spåner og partikler: Flyvende metalspåner, træstøv eller plastpartikler kan give øjenskader og hudlæsioner. Brug af beskyttelsesbriller, visir, handsker og korrekt afskærmning er afgørende.
• Brand og eksplosion: Gnister fra fræsning, svejsning eller varme bearbejdningsprocesser kan antænde olie, smøremidler eller støv. Forebyggelse inkluderer god ventilation, rengøring, brandtæt opbevaring af brændbare væsker og gnistbeskyttelse.

Personlige værnemidler (PPE)

• Øjenværn: Sikkerhedsbriller eller visir.
• Høreværn
• Handsker

Handsker høre- og øjenværn udleveres fra 1523-210 og 1523-110

Sikkerhed ved brug af løftegrej

Brug af løftegrej er en central del af mange arbejdsprocesser, hvor tunge emner skal håndteres sikkert. Løftegrej omfatter blandt andet kraner, taljer, stropper, kæder, løfteøjer, surringsstropper og gaffeltrucks. For at forebygge ulykker og skader kræver lovgivningen korrekt brug, regelmæssig kontrol og uddannet personale.

Generelle regler for løftegrej

Alle løfteanordninger skal overholde Arbejdstilsynets krav og fabrikantens anvisninger. Løftegrej må kun anvendes til det formål, det er godkendt til, og belastningen må aldrig overstige den maksimale arbejdstilladte belastning (WLL), som tydeligt skal være mærket på grejet. Løftegrej skal inspiceres visuelt før hver brug for skader, slid, deformationer, revner eller korrosion.

Ved brug af kraner og taljer skal operatøren sikre, at lasten er korrekt fastgjort og balanceret, og at løfteudstyr som stropper eller kæder ikke er snoede, beskadigede eller overbelastede. CE-mærket løfteøjer, kroge og karabinhager skal være korrekt monteret og låst, og det må aldrig være muligt for lasten at glide eller falde under løftet.

Stropper og surringsudstyr

Stropper, kæder og taljer skal være i god stand uden skader eller slid. Tekstilstropper må ikke have skarpe kanter, der kan beskadige fibrene, og metaldele skal kontrolleres for deformationer. Brug altid korrekt løfteteknik, fx at undgå vinkler under 45°, som kan reducere stroppernes bæreevne.

Gaffeltrucks og mobil løfteudrustning

Gaffeltrucks må kun betjenes af uddannede personer. Læssekapaciteten må aldrig overskrides, og lasten skal placeres stabilt på gaflerne. Ved transport af tunge eller ubalancerede emner skal kørehastigheden tilpasses, og skarpe sving samt ujævne gulve skal undgås for at forebygge væltning. Lasten skal være tydeligt sikret, og personer må aldrig opholde sig under hævede gafler. Mobile kraner og løftevogne må kun benyttes af uddannede og instruerede personer

Løftevogne og mobil kran er tilgængelige for udlån ved henvendelse i den finmekaniske værksted 1523-110

Kompakt, sammenklappelig mobilkran, egnet til anvendelse i vanskeligt tilgængelige områder, er tilgængelig for udlån fra området ved ASTRID 1526-145

Kontrol og eftersyn

Lovgivningen kræver systematisk kontrol og eftersyn af løftegrej:

• Daglig visuel kontrol: Operatøren tjekker, at grejet ikke har synlige skader, slid, korrosion eller deformering.
• Periodisk kontrol: Udstyr som kraner, taljer, stropper og kæder skal gennemgå eftersyn mindst én gang årligt af en sagkyndig person, eller hyppigere, hvis grejet bruges intensiv. Hos IFA benyttes Fyns Kran  Fyns Kran Udstyr A/S - løftegrej, kraner, stålwire for certificering af løftegrej.
• Dokumentation: Alle eftersyn, reparationer og kontroller skal dokumenteres digitalt, så det kan fremvises ved tilsyn.

Eksempel på godkendelsemærkning, kran i finmekaniskværksted 1523-100

Godkendte stropper og andet løftegrej er tilgængelig for udlån fra 1526-113

Arbejdsprocedurer

Før et løft påbegyndes, skal operatøren sikre, at arbejdsområdet er ryddeligt, at ingen personer befinder sig under eller tæt på lasten, og at kommunikationen mellem teammedlemmer er klar, fx med håndsignaler. Lasten skal hæves jævnt uden pludselige ryk, og alle sikkerhedsafstande skal overholdes.

Efter løftet skal stropper, kæder og øvrigt grej aflastes korrekt og opbevares på en måde, der beskytter mod skader og slid. Ved fejl eller skader på løfteudstyr skal dette straks tages ud af brug, og ansvarlig leder kontaktes.

Instruktion og oplæring

Kun uddannet og instrueret personale må anvende løftegrej. Oplæring skal omfatte korrekt brug af kraner, stropper, løfteøjer, taljer og gaffeltrucks samt sikkerhedsmæssige aspekter som maks. belastning, placering af lasten, kommunikation under løft og nødprocedurer. Instruktionen skal gentages regelmæssigt og dokumenteres.

Ved behov for hjælp med gaffeltruck, kan følgende personer med truckcedrtifikat kontaktes:

• Jens Jacob Iversen +87156617, +4551940211 E-mail jji@phys.au.dk
• Torben Hyltoft Thomsen +4523382467 E-mail hyltoft@phys.au.dk
• René Warthoe Davids +4523382101 E-mail rwa@phys.au.dk

Personlige værnemidler (PPE)

• Hjelm: Beskytter mod faldende genstande.
• Sikkerhedssko: Med sikkerhedssnude og skridsikker sål.
• Handsker.

Handsker udleveres fra 1523-210 og 1523-110

Sikkerhedshjelme tilgængelige for udlån ved indgangen til Teknikrum 1526-120

Nødprocedurer

Sikkerhed ved montagearbejde

Montagearbejde indebærer ofte håndtering af tunge komponenter, brug af værktøj og maskiner, arbejde i højden samt tæt samarbejde mellem flere medarbejdere. For at sikre et sikkert arbejdsmiljø skal montagearbejdet planlægges omhyggeligt, risici vurderes, og alle sikkerhedsforanstaltninger implementeres konsekvent.

Tunge løft og ergonomi

I henhold til Arbejdsmiljøloven må en voksen medarbejder maksimalt løfte 25–30 kg manuelt og 20 kg ved bæring under optimale forhold. Ved gentagne løft, asymmetriske løft eller dårlige arbejdsstillinger skal vægten reduceres, og hjælpemidler som kraner, løfteværktøj, palleløftere eller teamwork anvendes. Korrekt løfteteknik, planlægning af arbejdsforløb og rotationsordninger er vigtige for at forebygge rygskader, muskel- og ledsmerter samt langvarige belastningsskader.

Støj og vibrationer

Montagearbejde kan generere støj fra værktøj, bore- og skruemaskiner samt elektriske maskiner. Støjniveauer over 80 dB(A) kræver høreværn, og ved eksponering over 85 dB(A) skal arbejdstiden begrænses til maks. 8 timer dagligt. Vibrationer fra håndværktøj kan give hånd-arm-vibrationssyndrom (HAVS) og muskel- eller ledsmerter. Forebyggelse omfatter brug af høreværn, vibrationsdæmpende handsker, korrekt arbejdsstilling, rotationsordninger og pauser.

Risikovurdering

Før montagearbejde påbegyndes, skal der udføres en grundig risikovurdering. Dette inkluderer identifikation af potentielle farer såsom tunge løft, fald fra højder, elektriske installationer, skarpe kanter, faldende genstande, støj, vibrationer samt kemiske risici ved brug af opløsningsmidler. Risikoens alvor og sandsynlighed vurderes, og forebyggende tiltag implementeres, fx brug af hjælpemidler, korrekt værktøj, afspærringer og planlægning af arbejdsområde.

Vigtige risici ved montagearbejde

• Mekaniske og fysiske risici: Tunge komponenter kan give knusningsskader, klemning eller brud. Arbejde i højden indebærer risiko for fald, mens brug af skarpt værktøj kan føre til skæreskader. Hvis det er muligt, skal der benyttes stilads ved arbejde i højden, eller der skal etableres et midlertidigt gelænder.

Rullestillads tilgængelig for udlån findes til højre for porten ved indgangen til 1522-016

• Elektriske risici: Stød, kortslutning og brand kan opstå ved arbejde med strømførende installationer. Forebyggelse omfatter korrekt afbrydelse af strøm, kontrol af kabler, jordforbindelse og brug af fejlstrømsafbrydere.
• Støj og vibrationer: Langvarig brug af elværktøj kan give høreskader og HAVS. Forebyggelse omfatter høreværn, vibrationsdæmpende handsker og korrekt arbejdsplanlægning.
• Brand og kemiske risici: Montagearbejde kan involvere opløsningsmidler som sprit, acetone eller andre organiske væsker, som er letantændelige og kan afgive stærke dampe. Disse kemikalier skal håndteres med stor forsigtighed. Arbejdet bør udføres i godt ventilerede områder, og opløsningsmidler skal opbevares i stinkskab eller godkendte, lukkede beholdere. Handsker, beskyttelsesbriller og evt. åndedrætsværn skal anvendes ved brug af opløsningsmidler, og spild skal rengøres omgående. Ingen åben ild, gnister eller varme overflader må være i nærheden.
• Faldende genstande: Dårligt fastgjorte emner, værktøj eller komponenter kan falde og give alvorlige skader. Forebyggelse omfatter korrekt sikring, afspærring og brug af arbejdshjelm.

Personlige værnemidler (PPE)

• Hjelm: Beskytter mod faldende genstande.
• Sikkerhedssko: Med sikkerhedssnude og skridsikker sål.
• Handsker: Til håndtering af skarpe, varme eller tunge emner; nitril- eller kemikalieresistente handsker anbefales ved opløsningsmidler.
• Høreværn: Ved støj over 80 dB(A).
• Øjenværn: Ved arbejde med flyvende partikler, kemikalier eller opløsningsmidler.
• Faldsikringsudstyr: Ved arbejde i højden, fx sele og sikkerhedsliner.
• Arbejdstøj: Tæt siddende uden løse dele, ingen smykker, robuste materialer.

Handsker, høre- og øjenværn udleveres fra 1523-210 og 1523-110

Nitril- og kemikalieresistente handsker udleveres fra 1522-423

Sikkerhedshjelme tilgængelige for udlån findes ved indgangen til Teknikrum 1526-120

Arbejdsprocedurer

Inden montagearbejdet påbegyndes, skal alle sikkerhedsforanstaltninger og værktøj kontrolleres. Arbejdsområdet skal holdes ryddeligt, og materialer skal placeres sikkert. Ved brug af opløsningsmidler skal arbejdet udføres i stinkskab eller godt ventileret område, og beholderne skal lukkes korrekt efter brug. Spild skal fjernes straks, og handsker og øjenværn skal anvendes. Ved vedligeholdelse eller justering af maskiner eller værktøj skal strøm afbrydes. Arbejdet skal stoppes straks ved fejl, farlige situationer eller uventede hændelser. Korrekt planlægning og overholdelse af arbejdsprocedurer bidrager til både sikkerhed og effektivitet.

Instruktion og oplæring

Alle nye medarbejdere skal modtage grundig oplæring i montagearbejde, sikkerhedsprocedurer, korrekt brug af værktøj, løfteudstyr og opløsningsmidler samt nødprocedurer. Oplæring skaber en kultur, hvor sikkerhed prioriteres, og medarbejderne er godt rustet til sikkert montagearbejde.

Nødprocedurer

Alle medarbejdere skal kende nødprocedurer, herunder placering af nødstop, brandslukningsudstyr, førstehjælpsudstyr og virksomhedens beredskabsplan. Ved utilsigtet spild af opløsningsmidler, brand eller kemiske uheld skal området straks afspærres, og kun uddannet personale må håndtere situationen. Regelmæssige øvelser sikrer korrekt handling under stress og nødsituationer.

Svagstrøm 

Vekselspænding mindre end 25 V og jævnspænding mindre end 60 V betegnes som svagstrøm og er ikke omfattet af stærkstrømsbekendtgørelsen og anses som ganske ufarlig ved almindelig hudkontakt. Vekselspændingen bruges f.eks. i en lysnetadapter, der virker som oplader til en mobiltelefon. 

Stærkstrøm 

Spændinger over 25 VAC vekselspænding og 60 VDC jævnspænding betegnes stærkstrøm. Spændingsområdet op til 1000 VAC vekselspænding og 1500 VDC jævnspænding er omfattet af det europæiske lavspændingsdirektiv. For dette område gælder en række sikkerhedsforanstaltninger. 

Højspænding 

Højspænding anvendes f.eks. på IFA/ISA til acceleratorer og som bias til detektorer i spændingsområdet 500 VDC til 60 kVDC jævnspænding. Tilgængelige højspændingskabler er udført som coaxialkabler med jordet kappe. Fritliggende højspændingsdele er omgivet af trådhegn med sikkerhedsafbryder i adgangsvejene.

Den elektriske strøm kan direkte påvirke det menneskelige legeme. Er legemet intakt og sundt skal kortvarige strømme overstige 30 mA for at være livstruende (HPFI relæ kobler normalt fra, hvis fejlstrømmen overstiger 30 mA).
Den elektriske strøm kan direkte påvirke det menneskelige legeme på tre måder:

Et chok kan forårsage muskelspasmer - En vekselstrøm kan stimulere muskler og nerver. Effekten af stimuleringen varierer fra en svag kilden til voldelige anfald og kan være livsfarligt, hvis strømmen passerer gennem brystet. Et elektrisk stød kan forårsage en vedvarende sammentrækning af musklerne. Offeret er muligvis ikke i stand til at give slip på kilden til strømmen, hvilket gør kontaktens varighed længere og øger sværhedsgraden af chokket.

Et chok kan forårsage hjertestop - Hvis en strøm udefra i kroppen passerer gennem hjertet, kan den maskere naturlige elektriske impulser og forstyrre hjerterytmen. Denne uregelmæssige hjerterytme kaldes arytmi og kan endda manifestere sig som en total desorganisering af rytmen, kendt som ventrikelflimmer. Når der opstår ventrikelflimmer, holder hjertet op med at pumpe, og blodet holder op med at cirkulere. Offeret mister hurtigt bevidstheden og dør, hvis et sundt hjerterytme ikke gendannes med en enhed kaldet en defibrillator. Arytmi kan forekomme på tidspunktet for chokket eller i timerne efter det elektriske stød.

Et chok kan forårsage forbrændinger i væv og organer - En direkte eller vekselstrøm kan, afhængigt af strømmens størrelse, hyppighed og varighed, forårsage forbrændinger i varierende grad. Når en strøm over 100 mA passerer gennem kroppen, efterlader den mærker ved kontaktpunkterne med huden. Elektriske forbrændinger påvirker ofte indre organer. De er forårsaget af varmen, der genereres fra kroppens modstand mod strømmen, der passerer gennem den. Indvendige skader kan være meget mere alvorlige end de eksterne skader antyder.

Strømmens påvirkning 

Tabellen viser forskellige strømniveauers virkning på legemet (intakt hudoverflade): Gælder for en rask voksen person over 50 kg og 50 Hz vekselstrøm! 

Se også Wikipedia side “Electrical injury” - https://en.wikipedia.org/wiki/Electrical_injury

Jordledning 

Elektrisk udstyr, der har en indkapsling af et ledende materiale, kan ved fejl i apparatet sende strøm fra indkapslingen (kabinettet) og gennem en person, der berører den ledende overflade. For at lede denne lækstrøm væk, jordforbindes den ledende del. Mange apparater anvender sikkerhedskondensatorer fra lysnet til jordforbindelsen for at beskytte apparatet mod støjimpulser fra lysnettet. Da en kondensator leder vekselspænding, vil der være 115 VAC på stel på et apparat, hvor jordforbindelsen mangler. Det er ikke umiddelbart farligt, da strømmen er begrænset til under 10 mA, men kan det give ubehagelig smerte og muskelkontraktioner. Dette kan medføre farlige situationer. 

Sikringer 

Sikringer anbringes for at beskytte mod for stor varmeudvikling i den faste installation, eller som sikring af apparater. Skift aldrig sikringen til større antal ampere end foreskrevet. Der er altid en årsag til at en sikring springer.

HPFI relæ 

En HPFI relæ anbringes normalt før de almindelige sikringer. Dets formål er at afbryde for strømmen hvis mere end 30 mA af den strøm, der sendes ud finder andre returveje (f.eks. gennem et menneske til jord). Jordforbindes den ledende overflade af et apparat til jord gennem jordbenet i stikkontakten, vil en eventuel fejlstrøm straks aktivere HPFI afbryderen. Husk, at et HPFI relæ skal ”motioneres” mindst én gang om året ved at trykke på prøveknappen, der kunstigt fører en strøm på 30 mA udenom relæet. Afbryder det ikke, skal elektronikafdelingen kontaktes.

Stikprop

Apparater sælges ofte med et påbud (skal forskriftmæssigt jordforbindes). Imidlertid leveres de tit med en stikprop uden forbindelse til det danske elnets jordforbindelse (2 ben). Hvis det kræves, at et apparat skal jordforbindes, skal denne type stikprop (3 ben) være monteret. Er det monteret med en stikprop med kun to ben, skal den udskiftes af elektronikafdelingen. Det kan under visse omstændigheder være farligt at anvende apparatet!

Stikpaneler

For at have tilstrækkeligt med 230VAC udtag anvendes der ofte stikpaneler i laboratorierne. Stikpaneler uden jordforbindelse gennem trebenede stik må ikke anvendes. I IFAs laboratorier foretrækker vi denne model, som kan fås ved henvendelse i elektronikafdelingen.

Stikpanel til brug i laboratorier på IFA

Prøveledninger

Brug kun prøveledninger, hvor stikbenene ikke kan berøres.

Sikkerhedsstik med fast kappe skal fortrinsvist benyttes. Disse stik kan kun isættes en tilsvarende sikkerhedsbøsning.

Sikkerhedsbøsning og stik med fast kappe

Da disse bøsninger endnu ikke er monteret på alt apparatur, kan det i en overgangsfase være nødvendigt at anvende sikkerhedsstik med forskydelig kappe.

Stik med forskydelig kappe                                                                  Bananstik                 

Prøveledninger med blanke bananstik må ikke anvendes!

Coaxialkabler

Coaxialkabler med spændinger op til 25 VAC vekselspænding og 60 VDC jævnspænding må monteres med standard BNC stik eller lignende, hvor stikbenene kan berøres.

BNC stik                                                          SHV stik

Coaxialkabler til højspændingsbrug skal være monteret med stik beregnet til højspænding. Kontakt elektronikafdelingen angående anskaffelse, montage og brug af højspændingsstik.

Hvad må jeg?

Du må kun arbejde med og reparere på de ting, der kommer efter stikkontakten, d.v.s. alle tilslutninger. Alt hvad der har med den faste installation at gøre, må som hovedregel kun installeres og repareres af en autoriseret el-installatør.

Ansvar

Forsyning og sikkerhed frem til forbrugeren: Elselskabet. Ledningssystemet og de videre installationer herfra: Forbrugeren (dig selv).
Alt efter stikkontakten - eget ansvar

Love og regler

Direktiver: 

2014/35-EØF: Rådets Direktiv af 26. februar 2014 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser. [https://eur-lex.europa.eu/legal-content/en/TXT/?uri=CELEX%3A32014L0035] 
Lavspændingsdirektivet. Dansk retsgrundlag: Boligministeriets bekendt-gørelse nr. 311 af 30. marts 2016. [https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/311] 

Standarder: 

EN 61010-1: Safety requirements for electrical equipment for measurement, control and laboratory use. Harmoniseret EU standard under lavspændingsdirektivet. 

IEC 364-4-41: Electrical installations of buildings, Protection for safety, Protection against electrical shock. Definition af svagstrømskredsløb. Svarer til Stærkstrømsbekendt-gørelsens afsnit 41.

EN 60742: Sikkerhedstransformere. Indeholder isolations- og afstandskrav for svagstrømskredsløb

Værnemidler:

Personlige værnemidler | Arbejdstilsynet

Beskyt jer med personlige værnemidler

Værnefodtøj - Arbejdstilsynet

Beskyttelseshjelme - Arbejdstilsynet

Øjenværn - Arbejdstilsynet

Nyttige link:

Anvendelse af løfteudstyr - Arbejdstilsynet

Regler og love for kraner, løftegrej og løfteudstyr →