Strålingssikkerhed

I tilfælde af spørgsmål om strålingssikkerhed, vejledning og planlægning, eller laboratoriarbejde under graviditet bedes du kontakte en af ​​de strålingssikkerhedsansvarlige (SSA'er):

• Heine Dølrath Thomsen (Strålingsgeneratorer)
• Hans Fynbo (Radioaktive kilder)

Kilder til ioniserende stråling er et almindeligt og vigtigt værktøj i forskning og undervisning på IFA. Strålingskilder omfatter både:

• Strålingsgeneratorer: f.eks. kompakte røntgenapparater, partikelacceleratorer.
• Radioaktive materialer (kilder): forseglede eller ikke-forseglede kilder, der anvendes i laboratorier.

NB: Strålingsgeneratorer er typisk også forbundet med andre potentielle farer, f.eks. elektriske og mekaniske farer, som ikke er omfattet af den følgende beskrivelse.

Strålingsmedarbejdere (forskere, teknikere, studerende) skal:

• Følge godkendte procedurer og bære beskyttelsesudstyr i overensstemmelse hermed
• Rapportere eventuelle hændelser, usikre forhold eller behov for yderligere instruktioner til laboratorielederen og/eller SSA.
• Ikke forstyrre sikkerhedssystemer, f.eks. omgå eller ændre strålingssikkerhedsforanstaltninger (herunder strålingsafskærmning) eller procedurer

Selvom kilderne til ioniserende stråling giver betydelige fordele og muligheder, skal de håndteres med stor opmærksomhed på sikkerheden.

• IFA er forpligtet til at sikre, at dosisrater og eksponeringer for ioniserende stråling holdes as low as reasonably possible (ALARA) i overensstemmelse med nationale regler og international bedste praksis.
• Afdelingens strålesikkerhedsudvalg refererer direkte til Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS), som udgør den danske myndighed, der fører tilsyn med strålingsgeneratorer og eksponering. SIS udfører en årlig inspektion på afdelingen, herunder undersøgelser af et udvalg af laboratorier.

Strålebeskyttelse er bygget på tre kerneprincipper:

• Begrundelse: Enhver brug af stråling skal give en væsentlig og overordnet fordel, der opvejer ulemperne og risiciene.
• Optimering: Eksponeringer skal holdes ALARA, hvor risiko (produktet af hændelsens hyppighed og virkningen af farlige udfald) afbalanceres med fordele.
• Dosisbegrænsning: Ingen må overskride de lovlige dosisgrænser.

For universitetspersonale, studerende og besøgende anvendes disse principper gennem træning, overvågning, tekniske kontroller, procedurer og personlige beskyttelsesforanstaltninger. Principperne kan overholdes gennem følgende tilgange for at mindske risikoen:

• Når det er muligt, skal du holde passende AFSTAND fra strålingskilderne. Ved at fordoble afstanden reduceres eksponeringsraten til en fjerdedel.
• Planlæg procedurer på forhånd for at minimere EKSPONERINGSTIDEN. Udfør en træning/prøvekørsel med de faktisk tilsigtede procedurer for at minimere eksponeringstiden. Forbered alt nødvendigt værktøj og udstyr.
• Brug passende mængde og type AFSKÆRMNING for at overholde ALARA-princippet. Udover at inddæmme strålingskilden og undgå direkte sigtelinjen, kan afskærmningen bruges til at etablere en sikker position, hvor operatøren kan forberede følgende trin. Operatøren kan også bruge afskærmning til at beskytte mere vitale organer, f.eks. torsoen, mens kun lemmerne eksponeres under proceduren.

Typer af generatorer

Afdelingen råder over en bred vifte af strålingsgeneratorer til forskning, analyse og undervisning. Næsten alle er klassificeret som selvafskærmende, dvs. kun ubetydelig eksponering bør være mulig under nominel anvendelse af en uddannet operatør.

• Røntgen-generatorer (bremsestråling): anvendes i laboratorier og undervisningslaboratorier til diagnostiske og analytiske materialestudier. Genererer bremsestrålingsfotoner op til det, der svarer til accelerationsspændingen.
• Partikelacceleratorer: elektron- og ionacceleratorer til forskellige anvendelser.

NB: Maskiner med >5 kV accelerationsspænding er klassificeret som en enhed, der lovmæssigt kræver registrering og årlig inspektion fra SIS.

Farer

Strålingsgeneratorer producerer ioniserende stråling (røntgenstråler, gammastråler eller partikelstråler). De relaterede farer omfatter:

• Ekstern eksponering for hud og hele kroppen.
• Sekundær stråling (neutroner, spredte partikler).

Sikkerhedsforanstaltninger

Sikkerhedsforanstaltninger, ideelt set flere kombineret i serie, skal træffes for at reducere hyppigheden eller virkningen af ​​eksponering:

• Afskærmning: Beton, bly eller mere specialiserede barrierer, der indkapsler generatoren, bryder sigtelinjen eller i det mindste indfører en minimumsafstand til den.
• Afspærringer: Adgangsdøre/luger, der er forbundet med – ideelt set flere – aktive elementer, der er essentielle for strålens drift. Sådanne designs bør være designet til at håndtere komponentfejl sikkert, dvs. passivt hindre strålingsgeneratorens drift, medmindre det nævnte afspærringssystem fungerer nominelt, og alle input er gyldige.
• Status- og advarselsindikation: Lys og sirener med skiltning, der utvetydigt angiver, i hvilken tilstand strålingsgenereringen er tændt.
• Uddannelse af operatører: Kun autoriserede, uddannede brugere må betjene strålingsgeneratorer. Kun ekspertbrugere (laboratorielederen eller en delegeret) med et indgående kendskab til maskinen må uddanne nye brugere.
• Overvågning: Områdestrålingsmonitorer og personlige dosimetre (typisk passive) kan anvendes, afhængigt af strålingsgeneratorens type og intensitet.
• Administrative kontroller: Skriftlige procedurer, logbøger, adgangsbegrænsninger.

Underret straks den systemansvarlige og/eller SSA, hvis en strålingsgenerator viser sig at være defekt i forhold til sikkerhedsforanstaltningerne.

Kildetyper

• Forseglede kilder: Indkapslede materialer (f.eks. kalibreringskilder, kontrolkilder).
• Ikke-forseglede kilder: Væsker, pulvere eller gasser, der anvendes i sporstofundersøgelser, biologisk mærkning og radiokemi.

Sidstnævnte gruppe er ikke almindelig på afdelingen og bør behandles med stor forsigtighed på grund af den højere risiko for udslip.

Farer

• Ekstern eksponering fra gamma- eller høj-energetiske beta-kilder.
• Intern kontaminering via indånding, indtagelse, hudabsorption eller sår.
• Miljøkontaminering fra spild eller lækager.

Sikkerhedsforanstaltninger

• Opbevaring: Låste, afskærmede beholdere; sikret lagerstyring. Tydelig mærkning på beholdere og kilder.
• Håndtering: Brug af tang, stinkskabe, handskerum, afskærmning.
• Kontamineringskontrol: Bordbeskyttelse, absorberende puder, regelmæssige aftørringstests.
• Personlige værnemidler: Laboratoriekitler, handsker, øjenbeskyttelse, dosimetre. Håndter aldrig kilder, mens man har ubeskyttede snitsår eller brud i huden, især på hænder eller underarme. Brug aldrig mundbetjent udstyr i et område, hvor der anvendes uforseglet radioaktivt materiale.
• Affaldshåndtering: Henfald under opbevaring, adskillelse efter isotop og halveringstid, mærkning og bortskaffelse i overensstemmelse med reglerne.
• Nødprocedurer: Spildhåndtering, kontamineringsundersøgelser, rapporteringsprotokoller.

• Indledende træning: Alle medarbejdere skal modtage instruktioner om grundlæggende strålingssikkerhed, farer, sikker arbejdspraksis og nødprocedurer.
• Dosimetri: Personlige adgangskort (TLD, OSL eller elektroniske dosimetre) udleveres til medarbejdere, der arbejder under risiko for eksponering.
• Undersøgelser: Rutinemæssig områdeovervågning med Geiger-Müller-tællere, ionkamre eller væskescintillationstællere.
• Revisioner: Regelmæssige inspektioner af laboratorier og optegnelser foretaget af SSA.

Strålingsgeneratorer

• Sluk straks udstyret; ved nødstop, ved at sætte afskærmning på plads eller ved at udnytte en interlock.
• Evakuer området, hvis afskærmning eller interlocks ikke standser strålingsgeneratoren.
• Underret straks strålingssikkerhedsansvarlig (SSA) og personen, der er ansvarlig for systemet.

Radioaktive kilder

• Ved spild: Stop arbejdet, advar andre, inddæm spredningen, og ring til SSA.
• Ved personlig kontaminering: Fjern tøj, vask huden og overvåg. Ring til SSA.
• Ved mistede eller stjålne kilder: Sikr området, og underret straks SSA, som vil informere myndighederne.

Korrekt brug af et personligt dosimeter

• Placer dosimeteret i brysthøjde, eller hvor den højeste eksponering forventes.
• Efterlad dosimeteret på IFA uden for arbejdstiden, men ikke i nærheden af ​​strålingskilder. Et godt sted er f.eks. på et kontor. Dosimeteret må ikke fjernes fra IFA uden aftale med en SSA.
• Returner og udskift dosimeterfilmen, når du bliver bedt om det. Den røde bærer må ikke udskiftes.
• Informer venligst en SSA, hvis der har været en hændelse, der sandsynligvis har forårsaget en forhøjet dosis til dosimeteret eller/og bæreren.

Hvad skal man undgå?

• Riv ikke indpakningen af dosimeterfilmen. Hvis den rives i stykker ved modtagelse, skal du kontakte den strålingssikkerhedsansvarlige hurtigst muligt.
• Del ikke dosimetre: et dosimeter betragtes som personligt, og yderligere enheder og bærere kan registreres i stedet.
• Efterlad ikke dosimeteret i nærheden af ​​en strålingskilde, f.eks. natten over.
• Tag ikke dosimeteret med til andre (eksterne) strålingskilder: læge-/tandlægeundersøgelser, scanninger af flybagage, andre forskningsinstitutioner osv.
• Brug ikke et dosimeter til at estimere dosisrater fra f.eks. radioaktive kilder. Den strålingssikkerhedsansvarlige kan stille udstyr til rådighed til dette.

Det personlige dosimeter er beregnet til at overvåge den akkumulerede dosis, der modtages under arbejde på IFA. Generelt udstedes et dosimeter, hvis bæreren skal arbejde i nærheden af en specifik strålingskilde, og dosimeteret bør derfor (kun) bæres, når man er i nærheden af ​​denne.

Dosimetriovervågningsprogrammet på IFA hjælper med at bekræfte et sikkert arbejdsmiljø med hensyn til stråling. Forhøjede doser, også dem der er forårsaget af forkert brug, vil derfor igangsætte en undersøgelse og kræve en erklæring til SIS.

Yderligere information: Spørgsmål og svar om persondosimetri