6. oktober 2003

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING afholdt tirsdag den 6. oktober 2003 kl. 15.00
Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Indkomne forslag
  6. Valg af bestyrelse
  7. Valg af revisorer
  8. Eventuelt


ad 1:
Formanden Søren Pape Møller bød velkommen og Søren Frandsen valgtes til dirigent. Han erklærede generalforsamlingen for rettidigt indkaldt ved opslag den 18. september 2003. Anette Skovgaard valgtes til referent.

ad 2:
Formanden oplyste at foreningen p.t. har 109 medlemmer, hvoraf beskedne 16 er studentermedlemmer. I det forgange år var der ydet tilskud til 2 huefester. Foreningen havde arrangeret børnejuletræsfest den 17. december og julefrokost den 20. december (rekordstort deltagerantal på 146, hvilket er max. i Fysisk kantine). Desuden var der afholdt receptioner/udgifter i anledning af jubilæer (4), ph.d.-grader (4) og afsked (2).
Formanden nævnte endvidere at foreningen havde arrangeret forårsfest den 14.3. Det havde været et meget vellykket og ambitiøst arrangement, som var sponsoreret kraftigt bl.a. via IFAs ”personalepleje-midler”.
Beretningen godkendtes.

ad 3:
Det reviderede regnskab blev gennemgået af kassereren. Regnskabet udviser et overskud på kr. 485,03. Det blev nævnt at gebyr til Arbejdernes Landsbank for opkrævning af kontingent nu udgør kr. 931,00, hvilket kassereren fandt meget højt.
Regnskabet godkendtes.

ad 4:
Formanden argumenterede for at man hævede kontingentet til kr. 150,00 pr. år for medarbejdere, kr. 75,00/år for studerende, således at der kunne blive flere midler til fx at støtte medlemsarrangementer, der var lidt mere kostbare end sædvanligt. Forslaget blev vedtaget og træder i kraft med kontingentopkrævningen i 2004.

ad 5:
Ingen indkomne forslag, men forsamlingen diskuterede bl.a. forårsfesten, som alle mente havde været meget vellykket. Formanden udtrykte ønske om at man også i fremtiden kunne afholde kraftigt sponsorerede arrangementer i stil med forårs-festen. Det blev oplyst at bestyrelsen måske i efteråret vil arrangere en tangoaften – evt. med lidt tapas, og tangoundervisning/–opvisning. De tilstedeværende syntes godt om idéen.

ad 6:
På valg til bestyrelsen: Susanna Toldi (kasserer – villig til genvalg), Henrik Kjeldsen (ønskede ikke genvalg), Ulrik Uggerhøj (ønskede at udtræde i ”utide”), Palle Jørgensen (ønskede ikke genvalg).
Susanna Toldi genvalgtes; Peter Balling, Henrik Bechtold og Henrik Robenhagen Jensen (studenterrepræsentant) valgtes til bestyrelsen. Bestyrelsen består herefter af følgende personer:
Søren Pape Møller (formand – ikke på valg)
Susanna Toldi (kasserer – genvalgt)
Poul Aggerholm (ikke på valg)
Peter Balling (nyvalgt)
Henrik Bechtold (nyvalgt)
Henrik Robenhagen Jensen (studenterrepræsentant – nyvalgt)
Anette Skovgaard (ikke på valg)

ad 7:
Bodil Mølgaard (revisor) og Ruth Laursen (revisorsuppleant) var ikke på valg.

ad 8:

Generalforsamlingen blev, efter indtagelse af kaffe/te og tærte, afsluttet kl. 15.45. Forsamlingen og dirigenten takkede den tidligere bestyrelse og bød velkommen til den nye.
Århus, den 13. oktober 2003